Friederike Mayröcker

Friederike Mayröcker (f. 1924, Wien) er kendt for sin lyrik og sin eksperimentelle prosa der opstår i en lang, krævende skriveproces. Hun har udviklet en særlig associativ stil hvor sproget flyder fra pennen i en bevidsthedsstrøm hvor realitet og surrealistiske drømmebilleder blandes i en form for montageteknik. Mayröcker lever bogstaveligt talt blandt bjerge af spontannoter, afskrifter, parafraseringer, tekstfragmenter, citater og avisudklip, i alt over 30.000 ark der kombineret med erindringer sprænger traditionelle betydnings- og fortællingsmønstre når hun skriver. Hun har modtaget adskillige priser, bl.a. Friederich-Hölderlin-Preis, 1993, Georg-Büchner-Preis, 2001 og Bremer Literaturpreis, 2011. Hendes seneste udgivelse er fra 2018 og har titlen Pathos und Schwalbe (‘Patos og svale’).

Rejse gennem natten er oversat af Eva Botofte. Med efterord af Madame Nielsen.