Den sommer med hunden

Omslag: Håkan Liljemärker

Mario Pistacchio og Laura Toffanello: Den sommer med hunden
Oversætter: Marie Andersen
Udgivet 2018
Italiensk original: L’estate del cane bambino (2014)

Bogen er en historie om et mord, men i lige så høj grad en såkaldt coming of age-roman om en sommer hvor fem drenge for altid bliver voksne, og venskabet brydes for først at blive genetableret mange, mange år senere. Den foregår i 1960’erne i et lille landsbysamfund syd for Venedig.

“Jeg betragter stenene, den uægte akacie, buskene, brønden. Hver en detalje står skarpt og præcist. I centrum af tegningen er der en mand, en kæmpe med et par horn i panden. Han står med ryggen til, man kan ikke se hans ansigt. I hænderne holder han en sort hund som han løfter som om den ikke vejede noget. I forhold til manden er hunden lille, den ser ud som om den sover. Resten er ruiner.”

Da Vittorio får en kuvert uden afsender med en blyantstegning på et stykke falmet papir, må han rejse tilbage til sin barndoms landsby for at forstå hvad der skete den sommer for længe siden.

Italiensk roman af forfatterparret Mario Pistacchio og Laura Toffanello fra 2014, udgivet på det uafhængige italienske forlag 66thand2nd. Oversat af Marie Andersen. Omslag Håkan Liljemärker.