Michela Murgia

murgia

Michela Murgia benytter en simpel og ordknap stil der kan minde om en mundtlig fortælling. Hun bruger elementer af sardisk billedsprog og sardiske legender – og er således med til at afdække en kultur med rødder tilbage i det hedenske og arkaiske, og her kan hun minde om Maria Giacobbes L’isola (Øen).

Forfatteren har studeret teologi og har bl.a. undervist i religion på flere ungdomsuddannelser. Hun fik sit litterære gennembrud med romanen Accabadora (2009) der i flere måneder lå på den italienske bestsellerliste og efterfølgende fik en række litterære priser. Den er siden oversat til mere end 20 sprog.

Foto: Alec Cani