”Jeg spørger: hvorfor kan man ikke gøre dette til litteratur? Teksterne er overalt …”
” Hvor mange storslåede romaner forsvinder uden at blive indfanget fra det kaos, der findes i hver eneste dag, hver eneste nat, når folk bare lever, bare elsker, bare drømmer, og på samme måde bare dør og slår ihjel. Og taler, taler … taler … råber, hvisker …”
Uddrag af tale af Svetlana Aleksijevitj ved prisoverrækkelsen af Sonningprisen 2021, oversat af Benjamin Webster Rømer
Den belarusiske forfatter Svetlana Aleksijevitj modtog i september Sonningprisen ved en fejring på Københavns Universitet. Hun modtog denne Danmarks største kulturpris for sin litterære formidling af vidnesbyrd om det sovjetiske menneskes liv og levned i tider præget af krig og katastrofe, om den forbigåede historie i den store historiefortælling og om folkesjæl og fællesskaber.
Svetlana Aleksijevitj modtog i 2015 Nobelprisen i Litteratur for sin polyfone litteratur, bl.a. ’Krigen har ikke et kvindeligt ansigt’, der med sin collage af stemmer fortæller historien om de 800.000 sovjetiske kvinder, der deltog i 2. Verdenskrig og derefter blev gemt og glemt. Efter de store protester i Belarus efter valget i 2020 samt myndighedernes efterfølgende voldelige undertrykkelser er Svetlana Aleksijevitj engageret i den belarusiske oppositions Koordineringsråd, der arbejder for en fredelig magtoverdragelse, og fra sit eksil i Berlin samler hun vidnesbyrd fra ofre for Lukasjenkos regime, da hun ”ser det som sin moralske pligt” at viderebringe dem.
I forbindelse med besøget i København besøgte Svetlana Aleksijevitj også studerende på Humanistisk Fakultet ved Københavns Universitet for at svare på spørgsmål. Spørgerækken syntes uendelig, men hvordan kan man også gennemgå emner som sandhed, skæbnefællesskaber og grusomheden i menneskets natur på mindre end to timer?
Ekstra stole blev hentet fra tilstødende lokaler, og langs den bagerste væg i lokalet stod de senest ankomne tilhørere. Det store mødelokale var fyldt, og alligevel var der helt stille og stemningen næsten andægtig. Da Svetlana Aleksijevitj og hendes følge endeligt trådte ind ad døren, blev stilheden brudt af stående klapsalver for den lille kvinde med den store stemme. Svetlana Aleksijevitj anses som en helt og en frihedskæmper, men selv er hun ydmyg og anser sig selv som dokumentarist. Sikkert er det dog, at uden hende var langt flere stemmer tavse og langt flere skæbner glemt, for historieskrivningen er forbeholdt historikerne. Som hun selv siger: Hvorfor skulle man ikke kunne gøre dette til litteratur?
Du kan læse mere om Svetlana Aleksijevitjs besøg hos de studerende i Viktoria Fuglsang Semenovas artikel i Bryggebladet.
Fra overrækkelsen af Sonningprisen kan du læse nomineringstalen af Tine Roesen, lektor i russisk ved Københavns Universitet, der har indstillet Svetlana Aleksijevitj til Sonningprisen, samt Svetlana Aleksijevitjs takketale ved prisoverrækkelsen.
Svetlana Aleksijevitjs bøger er oversat til 52 sprog i 55 lande. Værket Det røde menneskes historie består af fem romaner om vidnesbyrd fra Sovjetunionen, hvoraf Forlaget Palomar har udgivet Krigen har ikke et kvindeligt ansigt (2015) samt Secondhand-tid (2016).
Af Cecilie Rönnow Egerup