En perfekt gift

Sergej Lebedev, En perfekt gift. Roman, 300 sider. Oversat fra russisk af Lotte Jansen. Omslag Håkan Liljemärker. 14. juli 2022. Vejl. pris 299,95 kr.

En slange og en skål.

En gylden skål som en slange med løftet hoved snoede sig omkring, som om den ville drikke af – eller beskytte – et gådefuldt kar.

Han havde aldrig før set dette mærke. Han vidste ikke hvad det betød.

Mellem stjerner, segl, hamre og bajonetter, krigsredskaber og arbejdsredskaber der forekom ham at være svejset sammen i et hele af hans lands egen historie og derfor være mejslet ind i disse ordner, syntes slangen og skålen at være fra en anden, ældgammel verden hvor mennesket stadig kun var nået til at navngive stjernerne. Og drengen fornemmede pludselig at netop dette ubetydelige, uforståelige symbol var afgørende; netop det forklarede – diskret og fortroligt – onkel Igors ordner, rangen af general, hans videnskabelige livsbane, og forbandt det hele i en hemmelig eksklusivitet, magt og styrke.

(…)

Slangen og skålen.

Drengen beslutter at følge i onkel Igors fodspor og kommer som voksen til at arbejde med udviklingen af kemiske våben på et hemmeligt laboratorium. Efter Sovjetunionens fald flygter han til udlandet. Nu har den russiske efterretningstjeneste endelig fundet frem til den gamle afhopper og går efter at dræbe ham med den samme gift som han selv udviklede flere årtier tidligere.

En spionroman der i sin handling minder om John Le Carrés forfatterskab.