Løvehjerte

I denne tredje roman i Monika Helfers serie om sin families historie er broren Richard i centrum. Richard var farens yndlingsbarn, men efter morens død voksede han op hos en anden tante end de tre søstre. Richard har en charmerende og usædvanlig personlighed som man i dag måske ville diagnosticere som ”autistisk”. Den slags forenklinger benytter Helfer sig dog ikke af når hun beskriver sin fabulerende og malende bror. Han begår selvmord i en alder af tredive år, og i Løvehjerte prøver Helfer at komme på sporet af hvad der skete.

Centralt i historien står det plejebarn som Richard passer i en periode og så pludselig får frataget igen. Med sine nærværende og koncise beskrivelser af brorens liv formår Helfer at tegne et bevægende billede af en ung – lidt ’tungnem’ – mand og et usædvanligt far-datter-forhold. ”Pakket”, Helfers egen benævnelse af familien og dens plads i samfundshierarkiet, bliver udvidet med en ny generation, og igen spiller selve rekonstruktionen og erindringen en selvstændig rolle i romanen.

Sådan var min bror Richard:
[…]
Han slentrede hen for sig på sine skæve ben hvor de end førte ham hen, hen for sig, med hovedet et lille stykke foran benene, hovedet blev jo ikke bremset af den ujævne jord. Han samlede flade sten op og slog smut hen over vandet, han var glad for at være ved vandet. Han bukkede sig ned for at samle en stålorm op, satte den på sin nøgne arm og nynnede for den, Going Up The Country af Canned Heat mens han fantaserede om at opholde sig i en fjern jungle hvor stålormens storesøstre spredte frygt og rædsel.